En stærkere krop giver dig et gladere sind!

Vandreferie til dig med f.eks. slidgigt, rygproblemer eller balanceproblemer

28/01 - 06/02 2019 Kr. 9.400/8.400

vandreferie ved Frigiliana, Andalusien

En stærkere krop skaber grobund for større livsglæde

Vandreferie specifikt udviklet til dig, der er udfordret af for eksempel slidgigt eller problemer med balance, ryg, nakke og lignende.

Vandreferien kan være startskuddet til en sundere livsstil, der imødekommer og forebygger de fysiske skavanker der lige nu forringer din hverdag, din glæde og dine udfoldelsesmuligheder.

Tilrettelagt af erfarne turledere og fysioterapeut

For at sikre at du får størst mulig udbytte af vandreferien, udarbejdes turene af erfarne turledere der selv har gennemgået og kender terrænet, og en uddannet fysioterapeut udarbejder individuelt tilpassede elementer og øvelser til hver enkelt deltager.

Alle tiltag og aktiviteter er tilrettelagt til at hjælpe dig med at undgå og mindske smerter og andre fysiske udfordringer du ønsker fokus på, og arbejder hen imod at bevare og forbedre dine udfoldelsesmuligheder.

Turen foregår i godt selskab med ligesindede, og med Andalusiens storslåede natur som en smuk ramme.

Hvor foregår vandreferien og forberedelserne?

Vi indleder forløbet med øveture i København. Derpå tager vi på vandreferie i det naturskønne Andalusien, tæt på Malaga!

Rammen om turen til Andalusien er den lille bjerglandsby Frigiliana. Her bor vi i små moderne lejligheder midt i byen.

Frigiliana grænser op til én af Andalusiens smukke nationalparker og ligger fire kilometer nord for Middelhavet.  Klimaet er behageligt med dagtemperaturer på ca. 16-19 grader i vinterhalvåret og 320 solskinsdage om året.

Frigiliana ligger ca. 60 km. øst for Malaga (ca. 1 times kørsel)

Efter dagens vandring kan du besøge en af de små hyggelige restauranter i byen. Her kan du for et beskedent beløb gå på opdagelse i den særlige andalusiske gastronomi, der kombinerer spansk og arabisk madtradition.

OM FORLØBET

Forløbet gennemføres af to erfarne vandrere, Klaus Falsing fra LIKE2HIKE, der er uddannet turleder og godt kendt i netop det område vi skal besøge, samt Hans Henrik Kleinert, der er uddannet både som fysioterapeut og psykoterapeut.

Inden turen til Andalusien snakker Hans Henrik med dig om hvor du har smerter. Ud fra dine oplysninger foreslår Hans Henrik en række øvelser, som er ’skræddersyet’ til dig. Når du følger øvelserne, bliver du mere bevidst om, hvad du kan gøre for at forbedre din situation, få mere energi og blive gladere når du går.

Sammen med andre deltagere i forløbet foretager vi et par vandreture i København, hvor vi finjusterer dit øvelsesprogram, inden vi tager på en vandreferie til Andalusien.

Under de to vandreture finder vi ud af, hvor dine fysiske grænser er. Træningen består ikke blot af mekaniske øvelser, men fokuserer i høj grad på, at du selv lærer at forstå kroppens signaler og lærer at stoppe i tide.

Når vandreturene i København er gennemført, fastlægger Klaus et program for vandreturene i Andalusien. Programmet er nøje afpasset til deltagerne.

Deltagerne kommer hovedsagelig fra Hovedstadsområdet. Er du fra Hovedstadsområdet, kan du efter vandreferien deltage i ’Gå dig glad-gruppens’ vandreture, som finder sted i Københavnsområdet hver tirsdag mellem kl. 10-12.

 

SÅDAN FOREGÅR TUR OG FORBEREDELSER:

  1. Formøde og fortræning
    Første gang vi mødes præsenteres du for de øvrige deltagere og for dine turledere, Hans Henrik og Klaus. 

    De beskriver hver deres opgaver under turen, så du får en god fornemmelse af turledernes opgavefordeling.

    Under mødet vil Hans Henrik spørge ind til hver enkelt deltagers motivation for at deltage. Dette er for at kunne udarbejde individuelle træningsopgaver, som du får glæde af, resten af forløbet.

    Kort efter første møde, arrangerer vi to vandreture med udgangspunkt fra Kroghsgade 2 på Østerbro. Inden første vandretur har Hans Henrik udarbejdet et forslag med individuelt tilpassede øvelser, som vi afprøver og arbejder med på vandreturen.

    Hver tur er ca. 5-6 km og af 2 timers varighed. Dit personlige træningsprogram vil løbende blive justeret af Hans Henrik, efter aftale med dig.

  2. Rejse til Andalusien
    Klaus tilrettelægger vandreturene så de foregår i vekslende omgivelser med masser af skønne udsigter til bjerge, dale og Middelhavet. Turene bliver tilrettelagt med en afstemt sværhedsgrad og med passende udfordringer, så alle får gode oplevelser.

    Turene indeholder elementer af træning, både som individuelle opgaver og som gruppeopgaver. Arbejdsmetoderne vi anvender, er instruktioner, opmærksomhedsøvelser samt walk’n’talk.

    Et par af aftenerne bruger vi til at snakke om dagens oplevelser, - specielt det, der har relevans i forhold til de foreslåede træningsopgaver og hvordan du har det med træningen.

  3. Eftermøde
    Kort tid efter hjemkomst mødes gruppen igen til en 2½ timers seance, hvor vi snakker om udbytte og hvad der nu skal ske for dig.

DET SAMLEDE FORLØB GIVER DIG

  • En bedre fysik og viden om hvordan du vedligeholder din fysik
  • Samvær med andre, der også arbejder med at vedligeholde eller forbedre deres fysik
  • Et ophold i et særpræget og specielt Andalusisk område
  • Motivation til at fortsætte med vandring eller anden motion efter vandreferien
  • Energi og glæde!

 

Kontakt os

  • Adresse

    LIKE2HIKE APS

    Vitha Weitemeyer og Klaus Falsing
    Dalstrøget 157, 2.th,
    2870 Dyssegård

    CVR-Nr: 38 94 04 65
    Læs rejsebestemmelser

  • Telefon

    61 26 30 46
  • Teknisk arrangør

    Lauritzen Rejser v/Ulla L. Steffensen

    Tilsluttet rejsegarantifonden nr. 2553

    CVR.NR. 35690840

     

×
Ring op
Menu