OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Her har vi forsøgt at besvare de spørgsmål vi oftest hører – men hvis du mangler svar på noget, håber vi at du vil kontakte os.
Telefon: 61 26 30 46 eller Email: info@like2hike.dk
TILMELDING & BETALING Hvordan tilmelder jeg mig? Tilmelding sker ved at anvende tilmeldingsformularen. Du finder link under den pågældende tur. Du er endeligt tilmeldt turen, når du har indbetalt depositum.
HVORDAN BETALER JEG? For at du kan tilmelde dig en rejse hos os, skal du udfylde tilmeldingsformularen, som du finder under den pågældende tur på hjemmesiden. På tilmeldingsskemaet står der et kontonummer, hvor du skal indbetale depositum.
HVORDAN FÅR JEG BESKED PÅ, AT JEG ER TILMELDT TUREN? Når du har indbetalt depositum, får du en bekræftelse på din tilmelding.
OVERNATNING Skal man sove i dobbeltværelser, eller kan jeg få enkeltværelse? For nogle af turene er der angivet to priser. En for enkeltværelse og en for delt dobbeltværelse. Antallet af enkeltværelser er som regel begrænset. Ønsker du enkeltværelse kan du kontakte Klaus og høre nærmere på Tlf: 6126 3046
MIN KONDITION Hvad nu, hvis jeg ikke er i særlig god form? Hvis du mener du ikke er i særlig god form, eller du er i tvivl om din form er god nok til at deltage, kan du tage kontakt til Klaus pr. mail eller telefon. M: klaus@like2hike.dk T: 6126 3046
SKAL MAN VÆRE TRÆNET I AT VANDRE I KUPERET TERRÆN ELLER BJERGE? De fleste ture er tilrettelagt, så du ikke på forhånd behøver erfaring i bjergvandring. Er du i almindelig god form vil dette være godt nok for at deltage.
PRØVETURE Vi foretager jævnligt prøveture, hvor vi snakker om at vandre i Andalusien, sværhedsgrader på vandreruterne og meget mere. Prøveturene finder typisk sted lidt nord for København, fx. ved Furesøen eller i Jægersborg Hegn. Kontakt Klaus på tlf. 6126 3046 for at høre, hvornår næste prøvetur finder sted.
UDSTYR OG PRAKTISK INFO Hvad skal jeg have med af udstyr? Valg af udstyr er meget individuelt. Det, som den ene synes er perfekt, synes en anden ikke fungerer. Vort forslag bygger på flere års erfaring med vandring i Andalusien.
Se vort forslag til udstyr, pakkeliste
HVORDAN ER TOILETFORHOLDENE PÅ VANDRETURENE? Vi vandrer på afmærkede ruter, men der er ikke toiletter undervejs på selve vandreruterne. Husk derfor altid toiletpapir og evt. rensecreme.
FORSIKRINGER Skal jeg have en rejseforsikring? Du skal selv afholde omkostninger ved sygdom/hospitalsindlæggelse mv. undervejs; afhængigt af rejselandet – se www.nyerejseregler.dk. Du er også selv ansvarlig for beskadigelse eller bortkomst af bagage. Vi kræver derfor, at du tegner en rejseforsikring, der dækker omkostninger ved ulykke, død, behandling af akut opstået sygdom, hjemtransport og tab/beskadigelse af bagage. Vejledning kan fås hos Lauritzen Rejser på telefon nr. 7472 1520.
Se i øvrigt mere under vore [Rejsebestemmelser]
REJSERNE Hvordan foregår det praktiske? Ca. 8-10 dage før rejsen får du tilsendt flybilletten. Du møder op i lufthavnen og bliver modtaget af en turleder, som deltager på turen.
Er du ikke vant til at checke ind med en ’elektronisk billet’, hjælper vi dig, og vi checker at alle er mødt op. Flyveturen tager godt og vel 3 ½ time til Malagas lufthavn. I Malagas lufthavn kører vi ca. 1 km. med shuttlebus til biludlejningsbureauet, hvor vi får udleveret de lejede minibusser, som følger os under hele vandreferien. Vi kører straks til vort bestemmelsessted, hvilket normalt vil vare mellem 1 til 1 ½ time, alt efter hvor vi skal overnatte.
Du bliver indkvarteret, hvorefter vi går en kortere vandretur i lokalområdet, så vi nu mærker og oplever at vi er ankommet til Andalusien.
VANDRETURENE Hvordan foregår vandreturene? Vi mødes hver morgen kl. 09.00 efter vi har spist morgenmad og pakket dagens turrygsæk.
Dagens vandring strækker sig til omkring kl. 16. Antal kilometer afhænger meget af, hvor kuperet terræn vi skal vandre i og hvor mange pauser vi holder undervejs.
Turlederne har hjemmefra planlagt en række varierede vandreruter, så du oplever mest muligt af områdets natur. Vi har udarbejdet et dagsprogram, men turlederne vil hver aften undersøge vejrudsigten og med ugangspunkt i denne fastlægge næste dags tur.
Vi går aldrig i højden eller vanskeligt terræn såfremt vejrudsigten lover enten stærk blæst, tåge eller megen regn. I stedet vil turlederne planlægge vandringer, som er tilpasset vejrudsigten. Deltagerne er altid velkommen til at forhøre sig hos én af turlederne om, hvad man bør have med i dagturrygsækken samt egnet påklædning til den næste dag.
Der er planlagt vandringer hver dag, men ønsker du at springe en dags vandring over, er du selvfølgelig velkommen hertil.