NATURPARK SIERRAS DE TEJEDA. 


Datoer, pris og flyafgange:

Datoer er endnu ikke fastlagt på grund af corona. Du kan tilmelde dig vort nyhedsbrev, hvor vi udsender datoer for turene.

2 pers. i delt lejlighed: Kr. 10.350,-/1 pers. i egen lejlighed:  11.450,-

Prisen inkluderer morgenmad og frokostpakke alle dage og 4 x 3 retters aftensmåltider.

 

LIKE2HIKE´s vandreferier er pakkerejser, hvori der indgår:

  • Fly fra København- eller Billund hvis muligt- til Malaga
  • Lokal transport i lejede minibusser
  • Overnatning i landejendommen Finca Mariposa ved den lille bjerglandsby Sedella.
  • ½ pension og 4 x 3-retters aftensmad

I alle LIKE2HIKE´s vandreferier har vi fokus på tryghed og fleksibilitet.

Tryghed er for os forudsigelighed. Du skal vide hvad du får for din betaling, og hvad du kan forvente af os og af turene.

Fleksibilitet er i centrum på turene. Vi har mange års erfaring med vandringer i Andalusien, og vi ved, at det til tider kan være nødvendigt med ændringer i programmet på grund af et omskifteligt vejr.

Vandreturenes længde og højdemeter tilpasses i videst muligt omfang deltagernes ønsker og fysiske form. Opstår stærk blæst eller regn, går vi aldrig i bjerge, men vælger i stedet at køre til en anden vandrerute, hvor forholdene er ok.

Er vejret helt umuligt til vandring, har vi andre forslag til aktiviteter. Vi kan fx besøge Malaga, de kæmpestore jættestuer ved Antequera, de fascinerende grotter i Nerja eller andet. 


Det praktiske:

Flyafgange
Vi rejser så vidt muligt både fra København og Billund . Se venligst øverst på denne side.

Lokal transport
Vi kører i lejede, komfortable minibus(ser) fra Malagas lufthavn direkte til overnatningssted. Turen tager ca. fem kvarter.

Transportformen betyder, at vi kan justere afgang og hjemkomst på ture, hvis det er påkrævet, for eksempel hvis vi bliver forsinkede undervejs på en vandretur, hvis der kommer pludselige vejrforandringer med stærk regn eller blæst, som forhindrer os i at gå den planlagte rute.

Overnatning
Alle overnatninger foregår i lejligheder, hvor der er separate soveværelser med to adskilte senge, hvis dette ønskes. Foruden soveværelse findes stue og badeværelse, samt enten tekøkken (i lejlighederne 2-5) eller fuldt køkken i lejlighed 1.

Fortæring
På Finca Mariposa indgår morgenmad, selvsmurt frokostpakke og fire aftensmåltider. Andre aftener besøger vi lokale små spiserestauranter, så vi får indtryk af livet udenfor stærkt besøgte turiststeder.

Små grupper
På LIKE2HIKE’s vandreferier deltager du i en gruppe på 5-14 deltagere, så vi kan tilgodese dine ønsker mest muligt. Inden vandreferien kontakter vi dig for at høre, hvilke ønsker du har fx til turenes længde, sværhedsgrad og hvordan du har det med at gå i bjerge. Vi spørger, om du har erfaring i bjergvandring eller om du deltager i bjergvandring for første gang, og derfor måske har brug for råd og vejledning for eksempel med udstyr, og hvordan man skåner sine fødder, ankler, knæ og hofter mest muligt ved bjergvandring.

Skræddersyede vandreferier
Hvis I er en mindre gruppe, der gerne vil være med til at beslutte, hvornår turen til Malaga-provinsen skal afholdes, hvor turen skal foregå og hvad den skal indeholde, så kontakt os for en snak.


PRISEN INKLUDERER:

Turen:

  • Turen ledes af Klaus Falsing
  • 5 vandredage i lokalområdet
  • 1 vandredag langs kysten 

Transport:

  • Flybillet fra København/Billunds lufthavn til Malaga t/r
  • 20 kg. indtjekket bagage, samt 10 kg. håndbagage
  • Al lokal transport i lejet minibus inkl. transport fra/til Malagas lufthavn

Ophold:

  • 7 nætter i delt eller egen lejlighed 
  • Adgang til husets opholdsstue og fri benyttelse af ejendommens udendørs faciliteter incl. swimmingpool
  • Fri WiFi

Fortæring:

  • 7 x morgenmad og selvsmurt madpakke 
  • 4 x 3 retters aftensmad som beskrevet under turbeskrivelsen

Andet:

  • Alle skatter og afgifter forbundet med rejsen
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • 3 x aftensmad. Der arrangeres kørsel til  forskellige små lokale restauranter
  • Lommepenge og personlige indkøb
  • Personlige forsikringer (rejseforsikring, afbestillingsforsikring og konkursforsikring)

Lejlighederne:

I alle lejlighederne kan sengene arrangeres enten som 2 enkeltsenge eller som en dobbeltseng. Sengene måler 90 x 200 cm. Der er danske dyner og hovedpuder i alle værelserne.

Se lejlighederne

KONTAKT OS

INFO

FØLG OS

×
Ring op
Menu