Vi bor og vandrer i den sydlige del at den store naturpark Sierras de Tejeda, som er på størrelse med Falster, og som ligger en god times kørsel fra Malaga..
Her oplever vi to små hvide landsbyer, hvor dagliglivet går sin vante gang, helt upåvirket af masseturismen. På vore vandringer følger vi mange små snoede stier, som før i tiden var de eneste farbare stier mellem de landsbyer, som ligger lidt inde i landet. Vi ser et landskab, som er påvirket af både naturens kræfter og hvordan menneskene igennem tiderne har knoklet for at skabe sig en tålelig tilværelse som gedehyrder, agerdyrkere, handelsfolk og jægere. Vi oplever hvordan byerne og dets beboere stadig bærer præg af Maurerne (arabernes) påvirkning gennem ca. 800 år, og det til trods for at de kristne besejrede Maurerne i det 14. århundrede.
Under opholdet foretager vi to ekskursioner.
Efter dagens vandring kan du for eksempel slappe af på fincaen eller tage en dukkert i pool´en. Du kan også gå på opdagelse i én af de to små hvide andalusiske byer, som ligger ca. 2 km. fra landstedet. Bliver du træt undervejs er der endnu nogle få bodegaer, hvor du kan få en kop kaffe, en kold øl eller smage på nogle af de ‘små skarpe’, som de selv laver.
Byerne har ca. 1-2.000 indbyggere, og der er små købmænd, barer og restauranter. Her kan du opleve en andalusisk lokalkultur, som er uspoleret af turismen.
Ud over de nævnte muligheder kan du for eksempel også:
Alle måltider på finca Mariposa tilberedes af værtsparret. Stig er uddannet kok med mange års erfaring fra restaurationsbranchen. Alle måltider tilberedes fra grunden af flest mulige lokale, økologiske råvarer. Maden tilberedes i husets store, hyggelige køkken/alrum, hvor du har mulighed for at få en god snak med Stig om andalusisk mad. Hvis du har lyst, kan du blive inspireret ved at deltage i madlavningen, hvori dejlige krydderurter og andet godt fra haven ofte indgår, og hvortil man ofte nyder et glas god, spansk vin.
Inkluderet i turens pris:
De resterende fire aftener spiser vi på nogle af de små restauranter i området.
De nævnte fire aftener er for egen regning – typisk koster et måltid ca 20-25 euro incl. et glas vin.
Finca Mariposa er en typisk andalusisk ejendom bygget af en blanding af rustikke materialer og genbrugsmaterialer. Mariposa er bygget for ca. 25 år siden og tænkt som et hjem for ældre lokale beboere. I dag drives stedet af et dansk par, Hellemai og Stig, som har omdannet det til et mindre gæstgiveri.
Finca Mariposa ligger i kanten af naturparkens syd-vestlige del, tæt ved bjerglandsbyerne Salares og Sedella. Vi bor ca. 5/4 kvarters kørsel fra Malagas lufthavn ca. 16 km inde i landet fra Middelhavet.
Jeg hedder Klaus, bor i Gilleleje sammen med min kæreste Vitha. Jeg har vandret i Andalusien siden 2011 og har kastet min kærlighed på Malaga provinsen, hvor jeg har vandret sammenlagt i mere end ½ år og gennemført mere end 20 vandreture for deltagere. Se interview med Klaus.
Jeg har virkelig nydt turen i de Andalusiske bjerge her i november, hvor vi har vandret i sydens spisekammer. En overdådighed af mandler, valnødder, granatæbler og kastanjer. Duften af lakrids fra anisplanterne og synet af røde bourgonvillaer og blåviolette morning gloria – noget for alle sanser. Vejret var med os og vi gik fra den ene flotte udsigt til den anden – mod nord sierra Tedeja bjergene med MaRomatoppen på 2047m og mod syd det grønne landskab med spredte hvide huse ud til Middelhavet.
Vi havde fast base i finca Maria Posa, der ligger på en bjergskråning med sin frodige have. Et sted jeg følte mig meget velkommen hos Stig og Hellemai, der er værtsparret. Og Klaus fra Like2hike – et dejlig varmt menneske, der med sit store lokalkendskab har været en rigtig god guide for os.
Venlig hilsen Jette Sauer
Efter en god uge i de andalusiske bjerge med Klaus /Like2Hike, kan jeg varmt anbefale konceptet med en kombination af vandring og afslapning.
Med base på et typisk spansk landsted, drevet af et meget gæstfrit dansk værtspar, udforskede vi området med vandreture på ca 4-5 timer. Vi var på enkelte ture til fjernereliggende seværdigheder, som f eks. El Torcal (iflg sagnet en forstenet by) og Middelhavskysten.
Klaus skabte tryghed og gode rammer, som den meget omhyggelige og lydhøre guide, han er.
Det var en dejlig ferie!
1/11-18, Eva Alstrup
Tur til Andalusien med Like2hike og Klaus!
Jeg er lige kommet hjem fra 10 dage i Andalusien, hvor vi boede i Finca Mariposa tæt ved Salares og Sedella. Klaus var som vanlig en dygtig turleder, og jeg går stadig som om jeg er i bjergene, der folder sig op og ned, så turen lige derhen til tager lang tid. Naturen var præget af vejret, hvor vejene havde mudderskred efter heftig regn, og den sidste dag var der sne på toppen af det nærmeste bjergplateau. Kølig vind, men godt pakket ind, og høj flot sol gjorde udsigten fra et mirador (et udkikspunkt) helt fantastisk ud over Middelhavet og den sydlige del af Andalusien med Malaga ved kysten. Deroppe var der heste, der løb frit og bjerggeder! Lad mig komme afsted igen…
Anna-Margrethe Foged
LIKE2HIKE APS
Vitha Weitemeyer og Klaus Falsing
Ahornvænget 114
3250 Gilleleje
38 94 04 65
Reg. nr. 3125
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.