Finca Mariposa ved Naturpark Sierras de Tejeda

10 dage, fra kr. 10.400,- Fly både fra KBH og Billund

Naturpark Sierras de Tejeda:   

8-17/4 2021 Datoer er ikke endelig fastlagt.

Hvis du er interesseret i denne tur, ring til Klaus Falsing T: 6126 3046

4 pladser ledige

Oplev den storslåede Naturpark Sierras de Tejeda, som ligger blot 60 km. fra Malaga. Vi bor på en ægte spansk landejendom bestyret af et dansk ægtepar.

Turen er for dig, som ønsker ro og indlevelse i et uspoleret lokalt andalusisk miljø, mens du bor på den dejlige Finca Mariposa, hvor kokken Stig og oldfruen Hellemaj kræser om os med gode og velsmagende andalusiske retter og fortæller mange små lokale anekdoter.

På ejendommen kan du finde masser af kroge, hvor du uforstyrret kan  nyde stilheden og udsigten ud over det bølgende landskab.

På denne vandreferie går vi primært i områder med lave bjerge og frodige dale. Vi giver os god tid, så der bliver rig lejlighed til at nyde de mange forskellige udsigter, mens du indånder den rene friske bjergluft.  

Denne tur til Naturpark Sierras de Tejeda er særligt tilrettelagt for dig, som har rundet de 55 år, og som ønsker at gå i en lille gruppe og i et roligt tempo.

Du skal være i almindelig god fysisk form. Har du ikke vandret i bjerge før, eller kun prøvet bjergvandring en gang eller to, kan denne tur måske være noget for dig, netop fordi vi bliver en lille gruppe på max. 8 personer.

Turlederen sørger hver dag for at turene tilpasses i tempo og fysiske krav, så alle får en god oplevelse. 

Ønsker du at springe en dag over, giver Fincaen (landstedet) masser af muligheder til enten at slappe af, snakke med værtsparet, selv at gå små ture i lokalområdet eller mod betaling selv at tage en tur ind til Malaga.

Vandringerne i Naturpark Sierras de Tejeda

vandring ad Sendero Puente Árabe
Puente Romano
Kystvandring

Turene

På turene i naturparken oplever du  blandt andet to små hvide landsbyer, hvor dagliglivet går sin vante gang, helt upåvirket af masseturismen. Vi følger nogle af de mange små snoede stier, som før i tiden var de eneste farbare vej mellem de landsbyer, som ligger lidt inde i landet. Et tydeligt tegn på områdets historie oplever vi, når vi passerer den rokerske bro ved Casares på én af vore vandringer. 

LANDSKABET

 Vi ser et landskab, som er påvirket af både naturens kræfter og hvordan menneskene igennem tiderne har knoklet for at skabe sig en tålelig tilværelse som gedehyrder, agerdyrkere, handelsfolk og jægere. Vi oplever hvordan byerne og dets beboere stadig bærer præg af Maurerne (arabernes) påvirkning gennem ca. 800 år, og det til trods for at de kristne besejrede Maurerne i det 14. århundrede.

Ekskursioner til Middelhavskysten og el Torcal 

Udsigt ud over Middelhavet
vandring ved el Torcal
Udsigt ud over el Torcal

Under opholdet foretager vi to ekskursioner.

Vandring langs en smuk og kuperet kyststrækning 

Vi starter på en mindre bjergtop med en fantastisk udsigt ud over Middelhavet og  med udsigt ud over en kyststrækning der består af  små vige med hvide sandstrande samt klipper, der går direkte ned i vandet.  Vi vandrer ca. 6-8 km langs kysten både nede i strandkanten og lidt oppe ad bjergsiden, hvor der er rigtig gode stier, som er forsvarlige at gå på. Vi ser nogle af de gamle vagttårne, der blev bygget for mange hundrede år siden, for at advare befolkningen mod plyndringer. Tårnene strakte sig, med få kilometers afstand, lige fra Alexandria i Ægypten til Gibraltar. Vi slutter af med en lille gåtur rundt i kystbyen Nerja, hvor vi kan handle, nyde en kold drink eller en god kop kaffe, mens vi kikker ud over Middelhavet. 

Vandring i det helt specielle landskab el Torcal

El Torcal er gammel havbund. Området elsker vi at kalde 'stenpandekage-landskabet, med dets meget karakteristiske klippeformationer, som giver rig mulighed for at lade fantasien udfolde sig. Området var i gamle dage kendt for sine røverbander, men er nu et fredet område. På vejen tilbage til Fincaen besøger vi de kæmpestore jættestuer i Antequera, som er over 2½ meter høje indvendig.

Efter dagens vandring

Swimming pool ved Mariposa
Restaurant la Lorene
Der er timean mange steder på ruterne

Efter dagens vandring kan du fx. slappe af på fincaen eller tage en dukkert i pool´en. Du kan også gå på opdagelse i én af de to små hvide andalusiske byer, som ligger ca. 2 km. fra landstedet.

Byerne har begge under 1.000 indbyggere. I den ene by (Sedella) er der to små købmænd, 3-4 barer og et par restauranter. Her kan du opleve en andalusisk lokalkultur, som er uspoleret af turismen.

Ud over de nævnte muligheder kan du for eksempel også:

  • dyrke yoga og meditere med udsigt ud over det bølgende landskab
  • studere områdets særlige flora, fauna og geologi
  • gå på opdagelse i nærområdet

Måltiderne

Alle måltider på finca Mariposa tilberedes af værtsparret. Stig er uddannet kok med mange års erfaring fra restaurationsbranchen. Alle måltider tilberedes fra grunden af flest mulige lokale, økologiske råvarer. Maden tilberedes i husets store, hyggelige køkken/alrum, hvor du har mulighed for at få en god snak med Stig om andalusisk kogekunst. Hvis du har lyst, kan du blive inspireret ved at deltage i madlavningen, hvori dejlige krydderurter og andet godt fra haven indgår, og hvortil man ofte nyder et glas god, spansk vin.

Inkluderet i turens pris:

  • Morgenmad og frokost-madpakker, som arrangeres i fincaens køkken-alrum.
  • Aftensmad: Vi spiser fem aftensmåltider på fincaen bestående af tre retter.

De resterende tre aftener spiser vi på nogle af de små restauranter i området.

De nævnte tre aftener er for egen regning - typisk koster et måltid ca 20-25 euro incl. et glas vin.

Landstedet 'Finca Mariposa'

Finca Mariposa
Udsigt fra Mariposa
Udsigt fra Mariposa

Finca Mariposa er en typisk andalusisk ejendom bygget af en blanding af rustikke materialer og genbrugsmaterialer. Mariposa er bygget for ca. 25 år siden og tænkt som et hjem for ældre lokale beboere. I dag drives stedet af et dansk par, Hellemai og Stig, som har omdannet det til et mindre gæstgiveri. 

turleder: Klaus falsing
Klaus Falsing

Værter på fincaen: Hellemai og Stig
Hellemai og Stig

Deltagere fra pionerturen til Naturpark Sierras de Tejeda 2018 fortæller:

Jette Sauer

Jeg har virkelig nydt turen i de Andalusiske bjerge her i november, hvor vi har vandret i sydens spisekammer. En overdådighed af mandler, valnødder, granatæbler og kastanjer. Duften af lakrids fra anisplanterne og synet af røde bourgonvillaer og blåviolette morning gloria - noget for alle sanser. Vejret var med os og vi gik fra den ene flotte udsigt til den anden - mod nord sierra Tedeja bjergene med MaRomatoppen på 2047m og mod syd det grønne landskab med spredte hvide huse ud til Middelhavet.

Vi havde fast base i finca Maria Posa, der ligger på en bjergskråning med sin frodige have. Et sted jeg følte mig meget velkommen hos Stig og Hellemai, der er værtsparret. Og Klaus fra Like2hike - et dejlig varmt menneske, der med sit store lokalkendskab har været en rigtig god guide for os.

Eva Alstrup

Efter en god uge i de andalusiske bjerge med Klaus /Like2Hike, kan jeg varmt anbefale konceptet med en kombination af vandring og afslapning.

Med base på et typisk spansk landsted, drevet af et meget gæstfrit dansk værtspar, udforskede vi området med vandreture på ca 4-5 timer. Vi var på enkelte ture til fjernereliggende seværdigheder, som f eks. El Torcal (iflg sagnet en forstenet by) og Middelhavskysten.

Klaus skabte tryghed og gode rammer, som den meget omhyggelige og lydhøre guide, han er.

Det var en dejlig ferie!

Anna-Margrethe Foged

Tur til Andalusien med Like2hike og Klaus!

Jeg er lige kommet hjem fra 10 dage i Andalusien, hvor vi boede i Finca Mariposa tæt ved Salares og Sedella. Klaus var som vanlig en dygtig turleder, og jeg går stadig som om jeg er i bjergene, der folder sig op og ned, så turen lige derhen til tager lang tid. Naturen var præget af vejret, hvor vejene havde mudderskred efter heftig regn, og den sidste dag var der sne på toppen af det nærmeste bjergplateau. Kølig vind, men godt pakket ind, og høj flot sol gjorde udsigten fra et mirador (et udkikspunkt) helt fantastisk ud over Middelhavet og den sydlige del af Andalusien med Malaga ved kysten. Deroppe var der heste, der løb frit og bjerggeder! Lad mig komme afsted igen...

KONTAKT OS

INFO

FØLG OS

×
Ring op
Menu