Vandreferie på Øland. Vild natur og dramatisk historie • like2hike.dk
Vandreferier i Spanien og Sverige • Små grupper • Familie drevne hoteller • Danske og lokale guider

Vandreferie på Øland

Oplev vild natur og dramatiske historier. Bo på et helt særligt pensionat, der er en romantisk blanding af et Karl Larsson billede og filmserien Badehotellet. Værten Klaus forkæler os med spændende lokale retter, naturligvis lavet af lokale økologiske råvarer. Har du spørgsmål til turen: Ring til Klaus Falsing T. 61263046

Information om rejsen

Øland, Sverige

4/5 2023 - 8/5 2023

5 dage

Fuld forplejning

Tog fra Kbh el. bil

Bo Pensionat, Vickleby

Ingen højdemeter

Din turleder er

John Petersen

John Petersen
john@like2hike.dk

Deltag i en vandreferie på Øland, hvor du vil opleve Store Alvaren, som er en stor kalkstens slette med betagende åbne vidder og skiftende lys. Her findes ingen træer, men til gengæld et væld af små planter, mos, lav og blomster.
Store Alvaren er så speciel, at den er med på Unescos verdens naturarv.

Ølands natur er meget varieret og forskellig fra resten af Sverige. Du vil opleve egeskov, strandenge og små landsbyer med traditionelt byggede små huse.

På sydspidsen af øen ser vi det meget besøgte fuglereservat og Ølands højeste fyrtårn, bygget af kalksten fra et nedlagt kloster. Den imponerende borg Eketorp midt i Stora Alvaret er bygget i 300-tallet og genopført, som den fremstod i middelalderen. Sandbyborg ved Ølands østkyst har en meget spændende og dramatisk historie.

Vandreferien indeholder 3 ½ meget forskellige vandredage. Vi går mellem 12 og 20 km om dagen i fladt terræn. Det højeste punkt på øen er 57 meter. Du skal være i almindelig god form og kunne gå mindst 12 km, én af dagene på ujævnt og knudret underlag.

Vandreferien indeholder: 4 overnatninger med helpension

John Petersen er en erfaren turleder, som har gennemført vandreture i fjeldområderne i Grønland, Norge og Sverige.

Følg os i vor Facebookgruppe om flere detaljer for turen:
https://www.facebook.com/groups/1091354371298291

Bestil rejse

...

John Petersen

Skriv gerne til john@like2hike.dk

Du kan finde mere om John Petersen her.

Her bor vi

...

Bo pensionat

Vi bor på Bo pensionat, som helt igennem er holdt i 1930'er stil. Indretningen minder om en blanding af Carl Larssons tegninger og 'Badehotellet'.

Oprindelig er huset fra omkring 1860'erne. I 2014 blev huset overtaget af værtsparret Catherine og Klaus, og i den forbindelse blev huset gennemrenoveret.

Stilen er gennemført til mindste detalje, med masser af indbo og nips fra den tid.
Der er ikke to stuer eller værelser, som er ens. Har man en lidt nostalgisk nerve, kan man blive helt opslugt af de mange interessante detaljer.

Her spiser vi

Vi spiser morgenmad og aftensmad på pensionatet.

Efter morgenmaden smører vi vores madpakker, som vi medbringer på turen.

Morgenbordet er overvældende, så pas på ikke at blive alt for fristet, så du dårligt kan vandre bagefter :-)

Aftensmaden består af tre retter.

Alt er tilberedt fra grunden af lokale økologiske råvarer.

Indgangen til Bo pensionat
Indgangen til Bo pensionat
Haven ved Bo pensionat i juni måned
Haven ved Bo pensionat i juni måned
Hovedgaden i Vickleby
Hovedgaden i Vickleby
John (tv) og Klaus, Bo pensionat
John (tv) og Klaus, Bo pensionat
Dag 1: Typisk landhus fra egnen omkring Vickleby
Dag 1: Typisk landhus fra egnen omkring Vickleby
Dag 2: Udsigt ud over Store Alvar
Dag 2: Udsigt ud over Store Alvar
Dag 2: Lille hus bygget af kalksten
Dag 2: Lille hus bygget af kalksten
Dag 3: Sydspidsen af Øland
Dag 3: Sydspidsen af Øland
Dag 3: Udsigtstårn med udsigt ud over den vestlige del ag Øland
Dag 3: Udsigtstårn med udsigt ud over den vestlige del ag Øland
Dag 3: Udsigtstårn
Dag 3: Udsigtstårn
Dag 3: Borgen Eketorp
Dag 3: Borgen Eketorp
Dag 3: Udsigt ud over Kalmar sund
Dag 3: Udsigt ud over Kalmar sund
Dag 3: Ét af de højeste steder på Øland
Dag 3: Ét af de højeste steder på Øland

Alle dage


Kl. 8.00 Morgenmad. Under morgenmaden informerer turlederen om dagens vejrudsigt.

Kl. 9.00 Informerer turlederen om dagens vandring og turen starter straks derefter. Afgang fra Bo Pensionat. Per gåben, bus eller taxa.

Alle tider i programmet er de planlagte tider. For med lokal transport og natur kan vi ikke love at vi kommer til at overholde tiderne 100%.

De nævnte måltider er inkluderede i turens pris.


Dag 1


Kl. 15 - 16 Ankomst i egen bil til overnatningsstedet Bo Pension, Vickleby

Kl. 14.59 Ankomst med tog til Kalmar station. Afgang fra KBH hovedbanegård Kl.11.07

Kl. 15.15 Afhentning af deltagere ved Kalmar station. Nærmere besked om opsamlingssted kommer ved tilmelding

Kl. 16.00 Velkomst og kaffebord. Rundvisning i Vickleby og evt. den tilstødende kollektivbutik,

Kl. 19.00 Spisning.


  • Måltider: Kaffebord og aftensmad

Dag 2

Vandring over Store Alvaret

08.00 Morgenmad og smøring af madpakke

9.00 Vandretur ud over Store Alvar.
Turen går tværs over øen, gennem et helt unikt område, der er helt flat. Grunden består af kalksten (karsk) og et meget tyndt jordlag.
Det er kun i Sverige og i Estland, at man finder egentlig alvar. Ordet ”Alvar” betyder skovløst område.

  • 6-7 timer
  • ca. 20 km
  • fladt terræn

Hvis 20 km. er for lang en vandretur, kan turen kortes ned til 10-12 km. hvor der vil blive arrangeret afhentning i bil.

19.00 Aftensmad kl. 19.


  • Måltider: morgenmad, madpakke, aftensmad

Dag 3

Borgen Eketorp og Ölands Södre udde

Kl. 08.00 Morgenmad og smøring af madpakke
På turen til Ølands sydlige spids vil du få et indtryk af øens særlige natur og menneskets bearbejdning af jorden igennem flere hundrede år.

Kl. 09.30 Afgang til borgen Eketorp

Kl. 10.00 Ankomst til borgen Eketorp
Borgen Eketorp blev påbegyndt omkring år 300. Borgen blev senere udbygget og en retaureret og fungerer i sommermånederne som et levende museum lige som Sagnlandet i Lejre.

Kl. 11.00 Afgang fra Eketorp

Kl. 11.15 Ankomst til start sted for vandretur mod Ölands Södre udde Turen går gennem løvskov, der skifter til et fladt og åbent landskab ned mod sydspidsen af Øland med flot udsigt, rigt fugleliv og fortidsminder.

  • ca. 4-5 timer inkl. ophold på Södre udde
  • 12-14 km
  • fladt terræn

Kl. 19.00 Aftensmad


Dag 4

Små gamle landsbyer, åbne vidder, skov og strand

Kl. 08.00 morgenmad og smøring af madpakke

Kl. 09.00 Afgang Turen går gennem nogle meget gamle landsbyer, gennem skov, åbne vidder,og langs kysten. Undervejs er der flere steder, hvor man kan få et flot udsyn ud over landskabet.

  • ca. 5 timer
  • 12-15 km. Turen kan forlænges såfremt der er interesse herfor
  • fladt terræn

Kl. 19.00 Aftensmad


Dag 5

Øland - eventuelt Kalmar slot - København

Kl. 08.00 Morgenmad

Kl. 10.00 Afsked fra Bo Pensionat

Kl. 10.30 Transport til Kalmar slot for de, der ønsker at se slottet. Øvrige deltagere, der er kommet med offentlig transport køres til Kalmar station.

Toget til København kører kl. 11, 13, 14, 15 eller 17.

Besøg på Kalmar Slot, evt. med guided tur og/eller frokost på slottet er efter eget valg og egen betaling.

Ønske om slotsbesøg aftales endeligt med turlederen 2 dage før afrejse fra Danmark.


Alle dage

Kl. 8.00 Morgenmad. Under morgenmaden informerer turlederen om dagens vejrudsigt.

Kl. 9.00 Informerer turlederen om dagens vandring og turen starter straks derefter. Afgang fra Bo Pensionat. Per gåben, bus eller taxa.

Alle tider i programmet er de planlagte tider. For med lokal transport og natur kan vi ikke love at vi kommer til at overholde tiderne 100%.

De nævnte måltider er inkluderede i turens pris.

Dag 1

Kl. 15 - 16 Ankomst i egen bil til overnatningsstedet Bo Pension, Vickleby

Kl. 14.59 Ankomst med tog til Kalmar station. Afgang fra KBH hovedbanegård Kl.11.07

Kl. 15.15 Afhentning af deltagere ved Kalmar station. Nærmere besked om opsamlingssted kommer ved tilmelding

Kl. 16.00 Velkomst og kaffebord. Rundvisning i Vickleby og evt. den tilstødende kollektivbutik,

Kl. 19.00 Spisning.

Dag 2 Vandring over Store Alvaret

08.00 Morgenmad og smøring af madpakke

9.00 Vandretur ud over Store Alvar.
Turen går tværs over øen, gennem et helt unikt område, der er helt flat. Grunden består af kalksten (karsk) og et meget tyndt jordlag.
Det er kun i Sverige og i Estland, at man finder egentlig alvar. Ordet ”Alvar” betyder skovløst område.

  • 6-7 timer
  • ca. 20 km
  • fladt terræn

Hvis 20 km. er for lang en vandretur, kan turen kortes ned til 10-12 km. hvor der vil blive arrangeret afhentning i bil.

19.00 Aftensmad kl. 19.

Dag 3 Borgen Eketorp og Ölands Södre udde

Kl. 08.00 Morgenmad og smøring af madpakke
På turen til Ølands sydlige spids vil du få et indtryk af øens særlige natur og menneskets bearbejdning af jorden igennem flere hundrede år.

Kl. 09.30 Afgang til borgen Eketorp

Kl. 10.00 Ankomst til borgen Eketorp
Borgen Eketorp blev påbegyndt omkring år 300. Borgen blev senere udbygget og en retaureret og fungerer i sommermånederne som et levende museum lige som Sagnlandet i Lejre.

Kl. 11.00 Afgang fra Eketorp

Kl. 11.15 Ankomst til start sted for vandretur mod Ölands Södre udde Turen går gennem løvskov, der skifter til et fladt og åbent landskab ned mod sydspidsen af Øland med flot udsigt, rigt fugleliv og fortidsminder.

  • ca. 4-5 timer inkl. ophold på Södre udde
  • 12-14 km
  • fladt terræn

Kl. 19.00 Aftensmad

Dag 4 Små gamle landsbyer, åbne vidder, skov og strand

Kl. 08.00 morgenmad og smøring af madpakke

Kl. 09.00 Afgang Turen går gennem nogle meget gamle landsbyer, gennem skov, åbne vidder,og langs kysten. Undervejs er der flere steder, hvor man kan få et flot udsyn ud over landskabet.

  • ca. 5 timer
  • 12-15 km. Turen kan forlænges såfremt der er interesse herfor
  • fladt terræn

Kl. 19.00 Aftensmad

Dag 5 Øland - eventuelt Kalmar slot - København

Kl. 08.00 Morgenmad

Kl. 10.00 Afsked fra Bo Pensionat

Kl. 10.30 Transport til Kalmar slot for de, der ønsker at se slottet. Øvrige deltagere, der er kommet med offentlig transport køres til Kalmar station.

Toget til København kører kl. 11, 13, 14, 15 eller 17.

Besøg på Kalmar Slot, evt. med guided tur og/eller frokost på slottet er efter eget valg og egen betaling.

Ønske om slotsbesøg aftales endeligt med turlederen 2 dage før afrejse fra Danmark.

Generelt for turen

Turen er en pakkerejse, hvilket er din garanti for, at såfremt turen ikke gennemføres, får du det fulde indbetalte beløb retur.

Forsikringer:
Vi har de forsikringer, der dækker vort ansvar.
Du skal have en afbuds- og rejseforsikring. En god ide vil være at checke forsikringen, hvad den dækker i forhold til at rejse i Europa.

Husk altid dit blå sygesikringskort og se efter, at det ikke er udløbet.

Turen består af

5 dage

  • Ud- og hjemrejse
  • 4 overnatninger
  • 3½ vandredag

Deltagerantal: 8 –14 deltagere

Vandreferien ledes af John Petersen assisteret af Klaus Falsing

Transport

  • Hvis du er i bil, skal du selv betale transport til BO Pensionat

  • Hvis du er med tog, skal du selv betale for togrejsen til Kalmar t/r. Du bliver hentet på Kalmar jernbanestation og transporteret til Bo Pension uden beregning

lokal transport er inkl. i prisen

Måltider

  • Dag 1: kaffe og kage ved ankomst samt aftensmad
  • Dag 2 : morgenmad, selvsmurt madpakke, 3-retters aftensmad
  • Dag 3: morgenmad, selvsmurt madpakke, 3-retters aftensmad
  • Dag 4: morgenmad, selvsmurt madpakke, 3-retters aftensmad
  • Dag 5: morgenmad

Ophold

4 overnatninger enten i delt dobbeltværele eller enkeltværelse

Er ikke inkluderet

  • Transport til opholdssted
  • Entré til borgen Eketorp
  • Drikkevarer

Overblik

Detalje

Brug rulle-mus eller to fingre på en trackpad

Øland, Sverige

Øland ligger ca. seks kilometer øst for Kalmar og er Sveriges næststørste ø. Øen er 137 km lang og ca. 16 km på det bredeste sted. Det højeste punkt er blot 57 m over havets overflade. Øen har ca. 14.700 indbyggere. Store dele af den sydlige del af Øland er på Unescos verdenarv på grund af sin unikke natur, der er opstået i et samspil mellem mennesket og naturen.

Øen har ca. 13.600 kendte fortidsminder.

Ét par af de særlige kendetegn på Øland har været de mange små vindmøller, hvoraf der stadig står fire på række tæt ved Vickleby. For haveejere har øen også været kendt for sine Ølandsfliser.

Ved sydspidsen er der indrettet et fuglebeskyttelsesområde og en ornitologisk observationspost, da mange trækfugle søger den vej, især på efterårstrækket.

Den sydlige del af Øland domineres af Stora Alvar, der er et helt unikt område, hvor kalkstenen kun er dækket af et tyndt lag jord. Der vokser ingen træer, men et utal af vilde orkideer, græs, lav og mosser.

Dag 1

...

Ankomst til Vickleby

Et kik ned gennem den lille hovedgade giver en stemning af næsten tidløs atmosfære.

Husene er typiske svenske træhuse, velholdte og i lyse venlige farver. Et par af de største huse rummer Bo pensionat, som er vort opholdssted.

Et af de andre huse i byen er den kunsthåndværkerskole Capellagården, som har eksisteret i ca 60 år. Vi går en tur i den smukke park og besøger stedets café og butik.

Dag 2

Stora Alvaret

Ordet ”Alvar” betyder et skovløst område, hvor overfladen består af kalksten og et meget tyndt jordlag. Det er kun i Sverige og i Estland, at man finder egentlige alvar.

Området har i århundreder været benyttet af græssende kreaturer, og til indsamling af brænde.

Ved første øjeblik ligner det en stor, flad og gold slette. Men når man ser nærmere efter, myldrer det med små planter, blomster, mos og lav.

Stora Alvaret tiltrækker mange mennesker på grund af dets egenart, den storslåede flade og øde natur.

Dramaet på Sandby borg

Denne borg på Ølands østkyst har en meget dramatisk historie.

Arkæologer har under borgens udgravning har fundet en mønt fra romertiden, og derfor mener man, at bygningsværket stammer fra denne tid. Mønterne var traditionel betaling for lejesoldater.

I slutningen af 400-tallet blev borgen pludselig angrebet. De omkring 100 personer blev alle slagtet, børn som voksne. Man formoder, at massakren er udført af en anden gruppe lokalbeboere på Øland.

Der var mange rester af skeletter, men ingen gravpladser. Med andre ord har ligene fået lov til at ligge hvor de faldt og rådne op. Den grusomme begivenhed blev sidenhen omgærdet af tavshed over for lokalbefolkningen.

Dag 3

Borgen Eketorp

Eketorp ligger midt ude på Stora Alvar.

Borgen blev bygget i to etaper med lidt forskelligt formål.

Cirka tyve familier byggede den oprindelige borg omkring år 300. Det skete i en periode med velstand på øen. Eketorp var beregnet til at forsvare indbyggerne og deres ejendele mod røverier. Efterhånden blev borgen til et fælles samlingssted og et midlertidigt ly for de lokale i tider med uroligheder.

Op gennem Middelalderen blev bebyggelsen permanent og borgen blev udbygget og brugt til en militær garnison med kavaleri. Eketorp blev efterhånden udvidet til at bestå af mere end hundrede huse med fælles køkken. Borgmuren blev forstærket, og der blev deuden bygget en lav ydermur.

Omkring 1965-75 blev borgen udgravet og genopført, så den om sommeren fungerer som et levende museum, i stil med Sagnlandet i Lejre eller Middelaldercentret ved Nykøbing Falster.

Södra Öland

På turen til Ølands sydlige spids vil du få et indblik i øens særlige natur og menneskets handlinger igennem flere hundrede år.

Allerede på afstand ser vi det 41,6 meter høje fyrtårn. Når vi kommer lidt nærmere, er der en lille forhøjning med et stenkors og en ca. en meter høj mur. Syd for tårnet er der et fuglereservat, som har eksisteret siden 1940'erne.

Johannes-kapellet

Den sydlige del af Øland har været et samlingssted for købmænd, som organiserede sig i et laug. Købmændene besluttede i det 13. århundrede at bygge et kapel, der skulle beskytte laugets medlemmer mod pirater og opkaldte kapellet efter Johannes Døberen.

Kapellet var ikke kun til gudstjenester, det fungerede også som handelssted. Men handel var kun tilladt uden for kirkebygningen. Ud over de åndelige og kristne forpligtelser skulle præsten, der var ansat af lauget, også varetage administrative opgaver.

Kapellet var kun tilgængeligt for laugets medlemmer og besøgende købmænd, det samme gjaldt kirkegården. Her kom man ikke i jorden, hvis man ikke havde "handlet" rigtigt.

Johannes-kapellet blev revet ned efter reformationen i det 16. århundrede.

Fyrtårnet

Fyrtårnet ligger på Ølands sydligste punkt. Tårnet blev bygget af stenene fra det nu nedlagte kapel, og fik tilnavnet Lange Jan. Det er Sveriges højeste fyrtårn og er bygget i perioden 1672 til 1785.
Tårnet var oprindeligt 36 meter højt men blev senere forhøjet til 41,6 m.

Beslutningen om at bygge tårnet blev taget af Maria Sophia De la Gardie, gift med Gustaf Oxenstierna, som imidlertid døde efter fem års ægteskab. Maria Sophia arvede en formue og blev en af Sveriges første iværksættere, hvor hun blandt andet fik tilladelsen til at bygge fyrtårnet. At det lykkedes skyldes formentlig, at hun aldrig giftede sig igen og dermed slap for mandligt værgemål.

Kong Karl X Gustavs mur

Muren blev opført 1653 og opkaldt efter kong Karl X Gustav. Muren strækker sig i en lige linie tværs over øen og er ca. 5 km. lang. Den blev bygget for at sikre de kongelige jagtmarker en stor vildtbestand. Muren anses også for at være en magtdemonstration, da Øland i århundreder hørte direkte under kronen, og det kun var tilladt for de kongelige at drive jagt på øen.

Dag 4

Små landsbyer, skov, fuglerige enge og strand

Vi går til Karlevig, hvor vi ser en 130 cm høj runesten dateret omkring år 1000. Stenen fortæller om en dansk høvding, ’Sibbe den gode’. Stenens placering tæt ved kysten kunne tyde på, at Sibbe døde på en rejse forbi stedet og blev begravet ved siden af stenen i en nu nedlagt gravhøj.

Vi passerer forbi den lille by Kalkstad, som dateres helt tilbage til 1540. Den næste lille by er Gamle Skogsby, som formentlig har været en større by i folkevandringstiden, dvs 4-500 tallet.

Indenfor et begrænset område findes 19 parceller omgivet at stengærder. Ved udgravninger har man fundet afmærkningen af en gård på hele 50 meters længde, hvilket er det længste man har fundet på Øland.

Vi vandrer videre og følger et stykke af vandreruten Mörbylångaleden. Ruten er 83 km lang, og den er opdelt i 5 etaper.

Vi passerer gennem den frodige, fuglerige Vickleby skov og fortsætter langs Kalmarsund forbi Haga Park. Vi følger den smukke, stejle sandklint mod syd forbi Klevabadet, hvorefter vi vandrer til vort overnatningssted Bo Pensionat.

Gå til toppen
Bestil din rejse nu