Eksempel på dagsprogram

Eksempel på et dagtursprogram

Hver dag efter vandringen samles turleder, fysioterapeut og alle deltagere. Her gennemgår vi dagens vandring og hører hvordan hver især har det med vandringen og fysikken. Inden mødet checker turlederen næste dags vejrudsigt, og med denne viden foreslår turlederen næste dags vandring. Hvis vejrudsigten lover megen regn eller megen vind, går vi ikke højt op i bjergene, men er vejrudsigten lovende, kan turen godt planlægges så vi opnår nogle betagende og fine udsigter.

 

Dag

  1. Ankomst til Malaga, evt. tur til Caminito del Rey¹, indkvartering i Frigiliana 
    Angående evt. tur til Caminito del Rey, se fodnoten. Ved ankomsten til Frigiliana bliver vi indkvarteret og går en lille tur i lokalmiljøet og vænner er os til, at vi nu er i Sydspanien. Aftensmaden indtages på en hyggelig restaurant i byen.

  2. Vandretur i det nære område
    Frigiliana ligger på en højderyg. På den ene side skråner det ned mod en dal, som er karakteriseret af små hoppy- og landbrug. På den anden side er nationalparken Sierras de las Tejede, hvor det fra byens østl går det stejlt ned til en floddal og straks igen stejlt opad. og naturen rundt om byen.  Turen kan varieres fra 7 km med 350 højdemeter eller kan strækkes til fx 10 km. med ca. 500 højdemeter.

  3. Vandretur Tajo de los Byeyes 
    Denne vandretur gå op igennem et område, der minder om dansk fredsskov. Vi kommer op i højden og hvis vejret er med os, nyder vi en forrygende udsigt ud over landskab og Middelhavet. Turen ned ad bjerget går igennem en helt anderledes natur, hvor klippesiderne er porrøse med store huler.

  4. Vandretur i bjergene nær Nerja 
    Vi går både i tæt underskov samt op til toppen af et ca. 1000 m højt bjerg med en flot udsigt over Middelhavet. Turen er på ca. 14 km. med ca. 5-600 højdemeter. Turen kan kortes såfremt nogle ønsker en kortere tur.

  5. Vandretur i Rio el Chillar
    Noget af turen foregår i ca. 10-15 cm. vand. Turen er på ca. 5 km. med ca. 100 højdemeter. Ca. halvdelen af turen går vi i selve flodlejet, hvor der formentlig vil være 10-15 cm. vand, så husk sko, der kan tåle at gå i vand. Turen kan forlænges, så nogen går hjemad mens andre fortsætter.

  6. Besøg i grotterne i Nerja samt vandretur langs kysten
    Grotterne ved Nerja er som at komme ind i en kæmpe katedral. Besøget i grotterne varer ca. 1 ½-2 timer. Efterfølgende går vi langs kysten evt. med café-besøg.

  7. Besøg i den ’forladte landsby’ Acebuchal
    Besøg i landsbyen, hvor vi kan læse om dens dramatiske historie, og hvis vi er heldige, få den fortalt af krofatter på engelsk, mens vi drikker en kop kaffe eller nyder kroens lokale og berømte specialiteter.  Vi tager en vandretur i guirillaernes fodspor. Turen kan variere fra 3-5 km. med et par hundrede højdemeter op til ca. 22 km. med ca. 900 højdemeter.

  8. Vandretur op til El Fuerte
    Historien fortæller, at de sidste maurere kastede sig ud fra klipperne, da spanierne erobrede området. En fantastisk udsigt mod syd over Frigiliana og Middelhavet. Mod nord kan vi se ned til Acebuchal, der ligger ca. 500 meter næsten lige under os. Turen er på ca. 6 km. og med ca. 700 højdemeter.

  9. Cerro Gordo
    Vandring langs kysten øst for Nerja. Der er en stor chance for at se stenbukke undervejs. Vi ser et af de gamle vagttårne, der brugtes til at holde udkik efter sørøvere eller fjender, så beboerne blev advaret om kommende fare. 

  10. Pakning og hjemrejse
    Turenes længde og sværhedsgrad tilpasses deltagernes ønsker og behov, da langt de fleste ruter kan enten forkortes eller forlænges.

¹Ankomstdagen til Andalusien
På ankomstdagen til Andalusien forsøger vi at bestille billetter til en tur på Caminito del Rey, som er Andalusiens hotteste vandreoplevelse. Det er en let tur på ca. 7 km og ca. 2 timer. Stedet er meget besøgt, og der er begrænset adgang, så man skal bestille billetter i meget god tid. Jo tidligere, vi får tilmeldingerne til rejsen fra deltagerne, jo større er chancen for, at vi kan få billetter.

Kontakt os

  • Adresse

    LIKE2HIKE APS

    Vitha Weitemeyer og Klaus Falsing
    Dalstrøget 157, 2.th,
    2870 Dyssegård

    CVR-Nr: 38 94 04 65
    Læs rejsebestemmelser

  • Telefon

    61 26 30 46
  • Teknisk arrangør

    Lauritzen Rejser v/Ulla L. Steffensen

    Tilsluttet rejsegarantifonden nr. 2553

    CVR.NR. 35690840

     

×
Ring op
Menu