8 dage - fra Kr. 8.900,-. Fly både fra KHB og Billund

Bjerge, vand og vandring i Andalusien 

   17-24/10 2020 - 2 pladser tilbage


Oplev nogle helt unikke sider af Andalusiens vandremuligheder!

Turen kræver, at du har en almindelig god fysik og lyst til at opleve. Er du i tvivl om du er trænet nok, så ring til Klaus, som er turleder på Tlf. 6126 3046.

Deltagerantal: fra 6-14 deltagere med 1-2 danske turledere.



Bjerge, vand og vandring i Andalusien - Hvor er vi?

Axarquia, 'øst for Malaga'.

Vi befinder os i det sydlige Spanien i området Axarquia, hvis navn stammer fra Maurerne og betyder 'øst for Malaga'. Vi tager fast opholdssted i bjerglandsbyen Frigiliana, som ligger inde i naturparken Sierras de Tejeda-Almijara y Alhama ca. 60 km. øst for Malaga..

Alle ture udgår fra Frigiliana, som er én af de mest velbevarede, hvide Mauriske bjerglandsbyer, og et yndet udflugtsmål for mange turister.

Hvorfor Bjerge, vand og vandring?

På denne vandreferie oplever du meget forskellige områder af det spændende og særprægede Andalusien. Andalusien var det sidste område, hvor Katolikkerne fordrev Maurerne, der havde regeret i Spanien i ca. 800 år. Du kommer op på toppen af et bjerg, du går på siden af et bjerg, du går under et bjerg og du får vidunderlige udsigter ud over landskaber, floder, vandfald og Middelhavet.

Et par af turene har højdemeter nok til 2-3 Himmelbjerge, mens andre snor sig gennem dalene og det farverige lavland. 

Dybe kløfter, forrevne bjerge, floder og hav

Senior rejser. Vandreferie. LIKE2HIKE
Caminito del Rey. LIKE2HIKE

Caminito del Rey er den hotteste vandre-turistattraktion i Andalusien. Du går på en gangsti på siden af klipperne. Du kikker ud over rækværket og fornemmer flodens brusen langt under dig.

Den grønne flod, Rio Verde. LIKE2HIKE

Vi følger Rio Verde (den grønne flod), som er én af de smukkeste kløfter i Andalusien. Vi oplever, hvordan floden snor sig gennem et forrevet landskab. Kun få gæster besøger denne naturperle, da den endnu ikke er særlig omtalt eller kendt.

Vi går langs Middelhavet og nyder udsigten ud over det azurblå hav. Vi holder pause på en lille hyggelig restaurant i strandkanten. Er du til en tur i bølgerne, er der tid til en dukkert.

Tro det eller ej, vi går også i en lavvandet flod, hvor vi langsomt ser klippesiderne vokse sig større og større, jo længere, vi kommer frem. Til sidst tårner klipperne sig op over hovedet på os, og floden er så smal, at vi kan nå begge sider på én gang. Du mærker Rio Chillar´s kølige vand, som alligevel ikke føles så koldt efter lidt tid, når fødderne har vænnet sig til det.

Tajo de los Bueyes er en flot tur, der er meget afvekslende. Når man ser området på afstand, ser terrænnet fuldstændigt uvejsomt ud, men kommer man nærmere, er landskabet fyldt med mindre stier på kryds og tværs, som typisk har været brugt til samfærdselsveje og handelsruter.

Den første del af turen går vi gennem et tæt bevokset område, som får lov at passe sig selv. Efterhånden som vi kommer op ad, får vi nogle flotte udsigter ud over naturparken og udsigt ned til Middelhavet.

Vandrestien mellem kystbyen Nerja og Frigiliana, hvor vi bor, er en del af vandreruten, GR 249, som går hele vejen rundt om Malaga provinsen. Den strækning hvor vi vandrer er én af de mest varierede og interessante, fordi man går både gennem fredsskov, nåleskov samt lav bevoksning. Når vi går i højden, får vi mange udsigter ud over de omkringliggende bjerge i Naturparken, men også nogle flotte udsigter til Middelhavet. Ca. midtvejs krydser vi Rio Chillar, som vi har vandret i længere nede ad floden.

Hver aften hviler vi fødderne og nyder den lokale vin- og madkultur i den smukke hvide landsby Frigiliana, hvor vi har hovedkvarter hele ugen. Læs mere om Frigiliana

Område

Klaus Falsing, LIKE2HIKE

Turleder Klaus Falsing

Jeg hedder Klaus, bor i Gilleleje sammen med min kæreste Vitha. Jeg har vandret i Andalusien siden 2011 og har kastet min kærlighed på Malaga provinsen, hvor jeg har vandret sammenlagt i mere end ½ år og gennemført mere end 20 vandreture for deltagere. Se interview med Klaus.


Læs hvad tidligere deltagere på vandreferier fortæller:

Mette Fabel, fhv. landsformand for Dansk Vandrelaug

STOR TAK FOR OPLEVELSERNE I ANDALUSIENS BJERGE

Jeg var fuld tilfreds med Klaus som arrangør og guide på turen til Frigiliana i november 2017.
Indkvarteringen var god og de guidede ture var meget gennemarbejdede, alsidige og med muligheder for individuelle valg i forhold til udfordringer.
Jeg bærer især turene i bjergene i mit hjerte og mindes dem igen, hver gang jeg dufter rosmarin og timian.
Stor tak for oplevelserne i Andalusiens bjerge

Anette Brunshøj, Tidligere turleder i Dansk Vandrelaug

SKØNNE ANDALUSIEN

Like2hike kombinerer det fineste indenfor spændende naturoplevelser, krydret med kulturoplevelser og hygge. Klaus er nærværende guide, som både kan danne velfungerende grupper og lade gæsterne gå på egen hånd. De små rejsegrupper skaber en intimitet, så man får talt sammen på den gode måde. Andalusiens spisekammer bugner samtidig af citrusfrugter, avocado, frugt, grønt, kød og fisk i skønne retter. Og spaniernes afslappede og gæstfrie indstilling gør det hele til en fantastisk ferie.

Jette Kanneworff

ANBEFALES TIL ALLE NATURELSKERE

Jeg kan varmt anbefale Klaus Falsings vandreture i Andalusien. De er velforberedte, med god variation i naturoplevelserne og med indbyggede kulturoplevelser undervejs. Klaus har også været god til at tage højde for deltagernes formåen, og lave ture af varierende længde og sværhedsgrad.

Det er et betagende smukt område, som man virkelig kan koble af i og bare nyde.

Turene kan anbefales til alle naturelskere, som har prøvet at vandre i bjerge før.

KONTAKT OS

INFO

FØLG OS

×
Ring op
Menu